Sightseeing

Oplev det spændende Sønderjylland på allernærmeste hold og mærk
historiens vingesus i det flade grænseland.

Her er ikke langt til store og små oplevelser. Tag en tur over grænsen
og gør en god handel, eller se spændende udstillinger i Tønder by, som
byder ind med spændende shopping og hyggelige caféer.
I Tønder finder I også Kunstmuseet, som ligger dør om dør med Kulturhistorie Tønder. Her kan i opleve nordeuropæisk kunst sammen med kunsthåndværk som Wegner stole.

En hyggelig travetur i Møgeltønders brolagte gader er et must. Slut
turen af med et besøg på Schackenborg og en kop kaffe på slotskroen -
dét er ferie, når det er bedst!

Besøg fiskesøen lige ved siden afpladsen. Her kan hele familien få et par hyggelige timer sammen.

Oplev Sort Sol - et fantastisk skue!
Sort sol er et naturfanomen, der kan ses om foråret og efteråret, når stærene samles i Tøndermarsken og Ribemarsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen - absolut en udflugt værd.

I kan også tage en frisk cykeltur gennem det storslåede marsklandskab ud til Højer. Se sluserne, den gamle Højer Mølle fra 1857 - én af Nordeuropas højeste med sine 22 m. Marskmuseet er også et besøg værd, med udstillinger om stormflod, sluser og marsken.

Hvis i har lyst til et smut over grænsen, så er Friedrichstadt absolut turen værd. Det er en af Schleswig-Holsteins smukkeste byer, med dens Hollandsk inspirerede arkitektur. Der er 80 km fra Møgeltønder Camping, meget passende til en heldagsudflugt.


Mulighederne er utallige - valget er Jeres...

MØGELTØNDER CAMPING · SØNDERSTRENGVEJ 2 · DK-6270 TØNDER · T: +45 7473 8460 · MAIL: INFO@MOGELTONDERCAMPING.DK